|
Karriere i spedition
Hvis du er i stand til at svare ja til disse spørgsmål, søger en
karriere i spedition og shipping måske lige noget for dig!
-
Kunne du tænke dig at arbejde i en international virksomhed?
-
Kunne du tænke dig at arbejde i en branche, hvor der er
"fart
over feltet", og hvor beslutningerne skal træffes hurtigt?
-
Kunne du tænke dig at arbejde i en branche med gode og
spændende karrieremuligheder?
-
Kunne du tænke dig ansvar og ledelsesansvar tidligt i karrieren?
-
Kunne du tænke dig et job med mulighed for udstationering til
mange forskellige spændende internationale destinationer?
Speditørens arbejdsområde
Spedition handler om at HANDLE og yde SERVICE.
Spedition er transportbranchens "software", hvor den dygtige speditør er
kendetegnet ved godt købmandskab, handlekraft og effektivitet, god
kunderådgivning og at være serviceminded. Speditørens univers er dynamisk og
foregår ofte i et internationalt miljø med kontakt til mange forskellige
verdensdele. I speditionsbranchen er der rige muligheder for at få prøvet sin
rejselyst og sine sprogkundskaber af, idet der er gode muligheder for at blive
udstationeret i udlandet. Denne mulighed eksisterer ligeledes for elever under
uddannelse under PIU ordningen (Praktik I Udlandet).
Kunderne er virksomheder, der beskæftiger sig med import og eksport. De
benytter speditionen som ekspert, når det gælder om at få eksportvarer og
importvarer til og fra udlandet, idet speditionen ligeledes har en vigtig
rådgivningsfunktion.
Når speditøren kender kundens behov, går han/hun i gang med at skaffe
transportmidler fra underleverandører, med at arrangere afhentning, lagerplads
og evt. emballering, tjekke formaliteter som f.eks. told,
oprindelsescertifikater samt andet dokumentarbejde.
Undervejs lærer speditøren de problemer, der måtte opstå så kundevirksomheden
kan fokusere på egne opgaver, idet dette er en del af speditørens service.
Rådgivning er som tidligere nævnt en anden del; eksempelvis planlægning af den
nødvendige logistik (transport og tilknyttede services) i forbindelse med en
ordre samt at give tilbud på prisen.
At være speditør kan sidestilles med at være købmand. Speditionsfirmaet skaffer
sine kunder de bedste tilbud til den bedste pris og tjener sine penge ved at
udnytte logistikkapaciteten til det yderste. På den måde er speditøren også med
til at sikre samfundet den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne i
forbindelse med den globale vareudveksling. Det betyder samtidig også noget i
relation til energibesparelse, CO2 udslip og beskyttelse af miljøet. For at
blive speditør kræves:
-
En HG2 eksamen med gode sprogkundskaber
-
"Flyvelederevner" - dvs. ro og overblik i pressede situationer
Som speditørelev får du løn under uddannelsen - også mens
du går på skole. Du
får ofte hurtigt ansvar, og du bliver god til at træffe beslutninger. Efter
endt uddannelse er der gode beskæftigelsesmuligheder i branchen, men også
i
eksport- og importvirksomheder.
Efteruddannelse
Hos Danske Speditører har vi en mangeårig
tradition og erfaring med efteruddannelse og
kompetenceudvikling inden for spedition og shipping.
Vore kurser omfatter kompetenceudvikling inden for
transport: økonomi, grundlæggende
transportjura, sø, luft, vej, salg, told og ledelse mm. Derudover udbydes også
ad hoc-kurser.
Danske Speditører skal også henvise til Århus Købmandsskole for information om
en nyudviklet akademiuddannelse i International transport og logistik, som er
en videregående voksenuddannelse med undervisning om aftenen.
|