Mange tak, men godset mangler

Infrastrukturkommissionens længe ventede slutrapport udkom den 10/1, og når alt pænt er sagt, så springer det lige i øjnene, at der er ensidigt fokus på persontrafik frem for gods. Infrastrukturkommissionen har især lyttet til og tilgodeset dem, som råber højest i trafikken. Og det er længe siden, at det var godsinteressen, der kæftede mest op.

Fokus på samspillet mellem transportformerne er fremtidens løsning, men her må godserhvervet lede længe efter konkret handling og bud på understøttelse. Der mangler forståelse for godstransportens virkelighed, som er, at alt foregår i proces, forløb og sammenhæng. Begreberne "logistik" og "spedition" glimrer ved deres fravær, men det er disse begreber, der beskriver, hvordan det foregår i virkelighedens verden. Bil, bane eller skib; havn, station eller transportcenter - for godset er det lige meget. Bare det bevæger sig.

I mangel af denne forståelse kommer rapporten op med en virkelig sjov ting: Et forslag om en "rejseplan for gods," venligt stillet til rådighed ved statens mellemkomst. Ligesom moster Anna kan planlægge turen fra Skælskør til Frederikssund på hjemmesiden, skal transportkøberne kunne gå ind og finde befordring fra Ejby Industrikvarter til Parque Industriál i Zaragoza.

Jamen, denne dybe tallerken er for længst opfundet. Faktisk for omkring 100 år siden. Transportkøberne ringer til speditøren, og det er så dét (eller også booker transportkøberen på speditørens hjemmeside. Det er ikke måden, der er afgørende). Det fungerer, og det involverer på ingen måde statens medvirken. Det er markedet, der finder vejen, metoden og prisen, hjulpet af speditører, der kan deres logistik på fingrene. Det ved alle transportkøbere.

"Og hvad ved man egentlig om gods og infrastruktur, hvis man ikke ved det?", er spørgsmålet fra direktør Martin Aabak, Danske Speditører.

Han svarer selv:

"Nå, men vi skal jo videre med infrastrukturen. Nu ligger rapporten der, og vær forvisset om, at vi i godsbranchen vil være på pletten for at sørge for, at infrastrukturdebatten ikke bliver til en debat om, hvor meget beton, der skal støbes og hvor, men om transportkorridorer, udnyttelsen af transportkorridorer og planlægning, der både omfatter kapacitet og alternativer. Såvel indenrigs som i sammenhæng med de verdensomspændende trafiksystemer, vi arbejder med."