Shop

Medlemmer

Presse

Om os

DASP Danske Speditører

Cirkulære nr. 6 - 3. februar 2011 - STREJKER I DANSKE HAVNE OG LUFTHAVNE - TERMINSTRANSPORTER BØR IKKE AFTALES

Torsdag den 3. februar meldes der om strejker i havnene i bl.a. Århus, København, Fredericia og Esbjerg samt i Københavns Lufthavn i Kastrup. Medlemmerne opfordres til at holde sig ajour med situationen gennem de relevante netmedier og radio/tv. Der vil ikke fra sekretariatet blive udsendt meddelelser om konkrete infrastrukturpunkter, som er strejkeramte.

Medlemmerne opfordres til at gøre kunder opmærksomme på, at booking på terminstransporter modtages med forbehold, og at øvrige transporter kan være berørt af begivenheder og forhold, som ligger uden for speditørens rækkevidde.

Medlemmerne kan som service over for kunder til transporter, som allerede er i gang, orientere om, at der kan blive tale om forsinkelser.

For medlemmer, som ønsker det, henvises der til nedenstående juridiske notat udarbejdet i forbindelse med blokadesituationen i 2007. Notatets konklusioner kan umiddelbart anvendes på den aktuelle situation.

 

Med venlig hilsen
Martin Aabak
maa@dasp.dk

 

NOTAT OM RETSVIRKNING AF BLOKADE (5. november 2007)

I forbindelse med de ulovlige blokader, som finder sted i Danmark, har Danske Speditører udarbejdet følgende korte notat om retsvirkninger samt anbefalinger.

Anbefaling i sammendrag:
• Informér alle berørte kunder
• Indhent instruks fra kunden om, hvordan denne ønsker sit gods behandlet (returtransport eller omdirigering)
• Kom evt. med anbefalinger til kunden i forbindelse med indhentning af instruks
• Sørg for at foretage evt. tabsbegrænsning

Indledningsvis skal det slås fast, at der er tale om ulovlige blokader, udført af en ikke nærmere defineret gruppe af chauffører og / eller vognmænd.

Blokaden af havne, broer, grænseovergange mv. giver problemer i flere henseender.

Det kan i denne situation anbefales at speditører under alle omstændigheder orienterer ordregivere (kunder) om, at ulovlige blokader finder sted og at dette kan have indflydelse på afviklingen af transporter.

Speditøren overfor Kunden:
Gods som allerede er under transport og berørt af blokade: For så vidt angår gods kan der dels opstå forsinkelse af godset ligesom godset er i risiko for at blive beskadiget.

Speditøren er i udgangspunktet ansvarlig overfor sin ordregiver (kunden) i forhold til forsinkelse og beskadigelse efter reglerne i NSAB 2000 og for internationale vejtransporter efter reglerne i CMR-loven.

I henhold til disse regelsæt skal speditøren straks informere kunden om forholdene og der skal fra kunden indhentes anvisning / instruks om, hvorledes kunden ønsker at godset behandles, herunder om der skal benyttes en alternativ rute til transporten, hvis det er muligt, eller om godset skal sendes retur , sendes til en anden destination eller oplagres.

Gods som endnu ikke er fanget af en blokade: Såfremt der kan opstå konkret risiko for, at godset vil blive berørt af en blokade, opfordres det til, at speditøren straks kontakter kunden og sammen med denne udarbejder en alternativ plan for godsets videre transport.

Speditøren overfor vognmænd:
De vognmænd, der fungerer som speditørers underleverandører for transporter som allerede er booket, er som udgangspunkt ansvarlige for de tab, som manglende eller forsinket udførsel af transport måtte medføre for speditører og speditørers kunder.

Speditørens underleverandører bør i den henseende holdesansvarlige så hurtigt som muligt, hvis konkrete transporter ikke afvikles som forudsat.
Det anbefales, at speditører til brug for en senere tabsopgørelse sikrer sig dokumentation for alle ekstraomkostninger som følge af blokader.

Hvis speditøren tillige driver vognmandsforretning:
Som vognmand bør man sikre sig, at ens kunder bliver orienteret straks efter ovenstående anvisninger.

Man skal som vognmand være opmærksom på, at der kan få en række konsekvenser, såfremt ens egne chauffører deltager i den ulovlige blokade. Her skal vognmanden sikre sig, at chaufføren får klar og utvetydig besked om, at han ikke må bruge vognmandens materiel / gods til den ulovlige blokade.

Såfremt dette ikke sker, kan der være risiko for, at vognmanden pådrager sig et selvstændigt ansvar.

 

2011

10 - 14. april 2011 - ADVARSEL! Atter en svindelvognmand på spil

9 - 28. marts 2011 - Ændringer i den japanske toldbehandling

8 - 14. marts 2011 - SKAT afholder informationsmøder om fortoldning

7 - 8. februar 2011 - Mulighed for tilbagesøgning af for meget betalt told på printere, set-topbokse og monitorer

6 - 3. februar 2011 - Strejke i danske havne og lufthavne - terminstransporter bør ikke aftales

5 - 27. januar 2011 - Sammenbrud i forhandlingerne om passage mellem Rusland og Polen

4 - 21. januar 2011 - ADVARSEL: Svindelvognmand fra Italien på spil i Danmark

3 - 20. januar 2011 - Status for trafik ved den tyrkisk-bulgarske grænse

2 - 14. januar 2011 - ICS standser trafik ved den tyrkisk-bulgarske grænse

1 - 7. januar 2011 - ICS i nødprocedure fra starten - Grace Period aktiveret

2010

29 - 22. december 2010 - Information om opstart af ICS-systemet

28 - 17. december 2010 - Udsættelse af EMCS

27 - 10. december 2010 - Nye Combiterms 2011

26 - 5. november 2010 - SKAT har lanceret ICS i testversion

25 - 19. oktober 2010 - Nye INCOTERMS pr. 1. januar 2011

24 - 10. september 2010 - Sanktioner mod Iran

23 - 1. juli 2010 - Ansvarsbegrænsningsreglerne for lufttransport i henhold til Montreal konventionen

22 - 30. juni 2010 - Advarsel mod at tage kontakt til ”European Transport Registry”.

Oversigt over alle cirkulærer år 2011, 2010, 2009, 2008, 2007, 2006 & 2005

Tilmeld dig cirkulærer her

 

Cargo Safe
Inkasso
Forsikring
Kaution
Indkøbsaftaler
Kalender
Salg af bøger og dokumenter
Praktiske links

Danske Speditører | Børsen | 1217 København K | tel. 3374 6565 | fax. 3374 6790 | e-mail info@dasp.dk

Valid CSS!

design by michael stilborg - copenhagen 2007